Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, sundhedsforsker (PhD).

Målgruppe: sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre relevante faggrupper.

Formål: At give deltagerne viden om hvordan stress påvirker vores adfærd, trivsel og helbred.

Sprog: Dansk (kan også afholdes på engelsk)

Undervisningsform: Oplæg, dialog og refleksionsøvelser

Omfang: 12 timer. 

Tidspunkt: Kurset fordeles over to eller flere dage ifølge nærmere aftale.

Beskrivelse

En af de mest presserende udfordringer, det moderne samfund står overfor, er at håndtere høje niveauer af stress og stressrelaterede sygdomme. Dette kursus belyser stressens neurobiologiske fundament og forklarer stressens brede gennemslagskraft i vores adfærd – i vores perception, kognition, funktionalitet, sociale kompetencer og helbred.

Stress defineres bedst som en tilstand af “emotionel og fysiologisk uligevægt”, som herved kan afgrænses tydeligt fra årsagerne (stressorer) og reaktionerne (stressrespons). Med udgangspunkt i denne definition belyses de neurologiske systemer, processer og signalstoffer, som genererer og modulerer vores stress og stressreaktioner. Kurset skærper forståelsen af hvad det er vi kalder stress, ved at betragte processerne i den større sammenhæng af nervesystemets grundlæggende funktioner og de evolutionære faktorer, som har tilstræbt en tilstand af tryghed gennem automatisk prioritering af defensive tilstande (stressmobilisering og immobilisering). Det belyses, hvordan defensive tilstande i mange tilfælde kan spænde ben for ønskværdige positive sociale relationer og fællesskaber, og hvordan det enkelte individs personlige livshistorie, herunder neglect og traumer i opvæksten, indvirker på nervesystemets tilstande, og dermed på vores stressfølsomhed og vores relationskompetencer.

Kurset tilbyder et detaljeret indblik i stressens patofysiologiske mekanismer, med fokus på den omfattende forskning, som linker langvarig mobilisering, høje niveauer af stresshormoner og forskydninger i det autonome nervesystems balance, til mistrivsel, dysfunktioner og sygdomme. Specifikke mekanismer i udviklingen af angst, depression, hjerte-kar-sygdomme, metaboliske dysfunktioner og en række andre lidelser belyses.

Afsluttende giver kurset plads til fælles overvejelser omkring, hvordan den eksisterende viden kan integreres og anvendes i vores tilgang til sundhed og sygdom i klinisk sammenhæng såvel som i dagligdagens små og store fællesskaber.

Læringsmål
Efter kurset vil deltagere kunne:

Give en operationel definition af stress.
Beskrive relationen mellem emotioner og stress.
Placere stress i kontekst af kroppens energibudget.
Beskrive den evolutionære baggrund og neurobiologiske basis for stressmobilisering (kamp-flugt) og immobilisering (frys).
Beskrive automatiserede (ubevidste) mekanismer i nervesystemet, som gør mobilisering (kamp-flugt) til “first choice”.
Beskrive hvordan stressmobilisering påvirker vores perceptioner, tolkninger, og reaktioner på begivenheder og sociale signaler.
Gøre rede for individuel variation i stressfølsomhed, herunder betydningen af hjernens baseline/hviletilstand for individets stressreaktivitet.
Beskrive nervesystemets stressreguleringsmekanismer, og hvordan de kan svækkes af stressbelastninger, herunder barndomstraumer.
Beskrive hvordan stressmobilisering indvirker på vores sociale adfærd og hvordan nervesystemets opbygning underbygger denne sammenhæng.
Beskrive hvordan stressmobilisering fører til en række forskellige psykiske og kropslige symptomer og sygdomme, herunder angst, depression og funktionelle lidelser, herunder gøre rede for generelle patologiske mekanismer.
Argumentere for hvordan samfund og individer kan drage fordel af et dybere kendskab til stressprocesser.