Kontakt tlf. +45 26 79 74 07 / info@synergia.dk
Kort beskrivelse: Kursus om stressens psykofysiologiske mekanismer og indvirkning på vores sindstilstand, funktionalitet, relationer og helbred.
Formål: At etablere et forskningsbaseret vidensfundament til at forebygge og løse stressrelaterede problematikker.
Målgruppe: sygeplejersker, læger, psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre relevante faggrupper.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Undervisningsform: Oplæg, dialog og øvelser.
Omfang: 12 lektioner af 45 minutter, som leveres over to dage (eller spredt over flere kortere sessioner) iflg. nærmere aftale.
Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, sundhedsforsker (PhD), underviser på Aarhus Universitet, Hammel Neurocenter, Folkeuniversitetet, kronikør og debattør.
Kronik: Seks klassiske misforståelser om stress og stresssymptomer (2024).
Kronik: Arbejdspladser bør gøre forebyggelse af stress til en naturlig del af arbejdskulturen (2023)
Program, spørgsmål & booking: info@synergia.dk / +45 2679 7407.
Beskrivelse
Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker belastes af stress. Langtidsstress kan, via mekanismer som forskningen idag har belyst, føre til en lang række sygdomme. Ny forskning peger dertil på, at stressprocesser spiller en mere generel og central rolle i vores sindstilstande, funktionalitet og sociale interaktioner, end tidligere antaget. Viden om stress er dermed blevet en relevant del af vores selvforståelse og en vigtig nøgle til at kunne regulere og forebygge dysfunktionelle og usunde tilstande.
Dette kursus samler og præsenterer forskningens nyeste viden om hvordan stress genereres i nervesystemet, hvordan vi kan blive syge af stress, og hvordan vi kan regulere og forebygge stress.
Dag 1
Kurset tager afsæt i en beskrivelse af stressens årsager og problematikker og en bred introduktion til stressforskningens historie. Opdagelser fra sundhedsvidenskaben flettes sammen med psykologi, evolutionsbiologi, psykofysiologi og neurovidenskab og forskellige definitioner af stress holdes op imod hinanden. Vi dykker ned i hvordan stress og reaktioner på stress er tæt relateret til følelsesmæssige tilstande (affekt, emotioner) og afspejler basale, neurologiske funktioner (intrinsisk aktivitet og prædiktiv kodning), som konstant modulerer nervesystemet imellem restituerende og defensive tilstande med hver deres implikationer for vores sindstilstande, funktionalitet, relationskompetencer og helbred.
Vi stiller også skarpt på forskningens indsigter i, hvordan medfødte og tillærte associationer og adfærdsvaner får os til at opleve og håndtere forandringer og belastninger med stor individuel variation, samt hvordan nervesystemets aktuelle tilstand af balance/ubalance forudsiger kvaliteten af vores sociale kompetencer og interaktioner, og hvordan vi løbende co-regulerer hinandens stresstilstande gennem vores måder at kommunikere på.
Dag 2
Denne dag har fokus på resultaterne fra flere årtiers internationale forskning i linket mellem langtidsstress og psykiske og kropslige lidelser, herunder angst og depression, hjertekar sygdomme, metaboliske lidelser, autoimmune sygdomme, funktionelle lidelser mv. Vi dykker ned i den aktuelle viden om, hvordan langtidsforhøjede niveauer af stresshormoner og et autonomt nervesystem som er domineret af sympatisk aktivering (og nedsat parasympatisk/vagus aktivering) kan føre til dysfunktionel deling af hjerneceller og inflammatoriske tilstande. På denne baggrund overvejer vi, hvad der skal til for at undgå langtidsstress. Deltagerne får en overordnet introduktion til forskellige metoder og værktøjer (åndedræt, meditation, afspænding, mindset mv) og disses formodede virkningsmekanismer samt den understøttende evidens.
Kurset rundes af med fælles overvejelser omkring de berørte temaer, herunder vigtigheden og de specifikke implikationer af viden om stress for vores selvforståelse og teorier om sundhed og sygdom. Kan/bør viden om stressens virkningsmekanismer informere os om reelle positive forandringspotentialer og guide vores valg af egnede interventioner som i højere grad er rettet mod forebyggelse og regulering af stress i klient- og patientgrupper?
Andre kurser til videregående uddannelser:
Stressmekanismer (6 lektioner): Teoretisk kursus om stressens neurobiologiske mekanismer og påvirkning af vores sindstilstand, adfærd og helbred.
Stressforebyggelse (6 lektioner): Teoretisk og praktisk introduktion til metoder til at håndtere og forebygge stress.
Stressrelaterede lidelser (6 lektioner): Kursus for sundhedsfaglige om sammenhænge mellem stressprocesser og psykiske og kropslige lidelser.
The science of stress and resilience (18 lectures, in English): Course on stressmechanisms, stress-related symptoms and illnesses, and stress prevention. The course is held yearly at the PhD school at Aarhus University.
CVR 43038486
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.