På denne workshop tilbydes medarbejdere i en virksomhed eller afdeling et solidt forskningsbaseret indblik i af hvad der sker med os mennesker når vi bliver ramt af negativ stress – og omvendt når vi trives med opgaver og fungerer godt i teams. Workshoppens primære formål er at belyse præmisserne for trivsel og arbejdsglæde.

Varighed 6 timer

Deltagerantal: max 100

Med Karen Johanne Pallesen, Ph.D., biolog og stressforsker, og Niels Viggo Hansen, Ph.D., filosof, fysiker, forsker i mindfulness og eksistentiel trivsel.

Pris inklusive adgang til træningsmaterialer: 30.000 kr ekskl. moms, plus transport.

På denne heldags-workshop forsøger vi gennem oplysning, udforskende dialoger, refleksionsøvelser og kropslige øvelser, at komme frem til frugtbare svar og løsninger på hvordan negativ stress mindskes og trivsel øges. Disse to ting går hånd i hånd.

Oplæggene har fokus på hvordan stress i udgangspunktet hjælper os med at præstere vores bedste og – i virkeligheden – trives!, og hvordan selvsamme stress, når den er uophørlig og ikke levner plads til effektiv hvile og restituering. kan undergrave trivslen.

I de senere år har forskningen haft særlig fokus på at stress kan forebygges og reduceres effektivt gennem gode, trygge sociale relationer. Forbedrede relationskompetencer er da også en positiv sidegevinst af de evidensbaserede metoder og programmer der idag vinder udbredelse. Når kroppen og sindet er i ro kan man få styr på egne tanker og handlinger, i svære og pressede situationer kan man stå fast og samtidig opretholde en åben og positiv tilgang. Det er win-win. Når individet trives blomstrer relationerne og fællesskabet.

Mellem oplæggene tager vi i fællesskab de udforskende dialoger, som er vigtige for at I kan sætte den teoretiske viden i forbindelse med de oplevelser I har i hverdagen på jeres arbejdsplads, og i jeres teams. Vi vil gøre os nogle eksistentielle overvejelser omkring trivsel – hvad kendetegner de situationer der gør dig glad for at gå på arbejde? Hvad er forudsætningerne for at trives i teams?

Føler du som medarbejder, at dine menneskelige kompetencer kommer i spil på en frugtbar måde? Har du frihed til at udtrykke dig? Er der bestemte ting som trigger negativ stress, og som du savner nogle værktøjer til at håndtere?

I vil få lejlighed til at prøve nogle enkle praktiske redskaber som kan bruges til at træne og opbygge mental styrke og trivsel på den lange bane – og til stresshåndtering her og nu.

Efterfølgende får I adgang til materialer til videre inspiration og træning.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.