Den mentale sundhedstilstand var allerede for nedadgående da vi i 2020 blev ramt af en corona pandemi, som skabte nye bølger af stress og stress-relaterede sygdomme. Overvejelser om effektive metoder til at reducere stress er mere relevante end nogensinde tidligere. Hvad kan vi gøre for at navigere uden om de negative effekter af stress?  

Tryghed og trivsel er en buffer mod stress. Når vi har det godt bider stressende oplevelser sig ikke fast i os. Mange af de ting vi intuitivt gør i vores hverdag for at opleve velbehag reducerer altså samtidig stress! Den mest almindelige metode er måske at opsøge fællesskaber, og at gøre ting sammen med mennesker som vi holder af. At social tryghed skaber stress resiliens er veldokumenteret og underbygges disse år med ny viden, som viser hvordan menneskers evne til at finde tryghed gennem tilknytning i barndommen og i fællesskaber er indbygget i nervesystemet. Også fysisk træning er en intuitiv måde at øge sit velbefindende på, som bl.a. underbygges af øget udskillelse af tilfredshedshormoner i hjernen.

Når stressen rammer hårdt kan vi have behov for at sætte ind med øvelser som målrettet bringer nervesystemet i balance og kroppen i ro. I denne kategori finder vi åndedrætsøvelser, yoga og meditation. Disse metoder er testet gennem mange tusind år og bakkes idag op af videnskabelig evidens, som viser plastiske ændringer i hjernen og nervesystemet. Men hvad er det de kan?

 Det vil du få en up-date på i dette foredrag. 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.