Kontakt tlf. +45 26 79 74 07  /  info@synergia.dk

Vagusnerven – kroppens skjulte superleder

Formål: At give indblik i vagusnervens rolle i vores trivsel og helbred samt viden om hvordan vi kan aktivere den gennem adfærdspraksis og øvelser.

Varighed: 4–6 timer

Form: Vekslen mellem oplæg, refleksion og øvelser.

Målgruppe: Alle som ønsker at forstå vagusnervens funktion i stressforebyggelse og trivselsfremme og gøre erfaringer med “vagusøvelser”.

 

Indhold

Vagusnerven er kroppens mest udbredte nerve. Den fungerer som en central kommunikationsvej mellem hjernen og mange af kroppens indre organer og spiller en nøglerolle i moderne forståelser af stress, trivsel og følelsesmæssig regulering.

Denne temadag giver indblik i, hvorfor denne nerve, som er indgået i nervesystemet i flere hundrede millioner år, pludselig får så megen opmærksomhed. Vi dykker ned i ny viden om vagusnervens regulerende samspil med kroppens stresssystemer og betydningen af at lytte til vagusnervens signaler. Det belyses, hvordan vi gennem aktivering af vagusnerven kan skubbe til balancen i nervesystemet og derigennem forbedre vores velbefindende, mentale klarhed og tankestyrke, relationskompetencer og helbred. 

Idag er viden om vagusnerven særligt udbredt inden for traumerelaterede terapiformer. Vi kan dog allesammen bruge viden om nervesystemet i vores forståelse af, hvordan vi påvirkes af stressbelastninger, og hvad vi selv kan gøre for at lindre og forebygge mistrivsel og dysfunktioner. 

På temadagen vil du også stifte bekendtskab med “Den Polyvagale Teori”, som har en stor del af æren for, at vagusnerven er blevet så berømt, men som samtidig er omdiskuteret i forskerkredse. Afhængigt af modtagergruppens interesse for denne teori kan vi gå mere eller mindre i dybden med teoriens evidensgrundlag. 

Den præsenterede viden omsættes til praksis gennem neuroregulatoriske øvelser, der aktiverer vagusnerven.

 

Hvad får I ud af temadagen?

Som deltager opnår du:

  • Indsigt i vagusnervens betydning for din trivsel, funktionalitet og helbred, via dens rolle i:
    • Autonom balance
    • Kropsbevidsthed
    • Regulering af følelser og stress
  • Praktisk erfaring med øvelser, der aktiverer vagusnerven
  • Indblik i den Polyvagale Teoris postulater, muligheder og begrænsninger.

 

Underviser:

Karen Johanne Pallesen
Neurobiolog (Cand.scient.) • Sundhedsforsker (PhD)
Underviser og formidler inden for stressforebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø.

Spørgsmål & booking: info@synergia.dk / +45 2679 7407

J. Skjoldborgs Vej 24

8230 Åbyhøj

Kontakt tlf.: +45 26 79 74 07

 info@synergia.dk

CVR 43038486

Privatlivspolitik

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.