Stressvidenskab
Stressvidenskab kan tilbydes som både en 1-dags og 2-dages uddannelsesdag, alt efter jeres behov og faglige ambitionsniveau.
Begge formater præsenterer den nyeste viden om stress og nervesystemets tilstande og giver deltagerne et stærkt fagligt fundament, der kan omsættes direkte til stressforebyggende og regulerende praksis..
Uanset format får deltagerne en nuanceret og anvendelig forståelse af stress som kropsligt, neurobiologisk og psykologisk fænomen – og værktøjer til at arbejde mere præcist og effektivt med trivsel og forebyggelse.
Stressvidenskab (2 dage)
Stressvidenskab præsenterer den nyeste viden om stress og giver deltagerne et solidt fagligt fundament, som kan omsættes til stressforebyggende praksis.
Formål: At udvide vores selvforståelse og praksisrum – og forbedre menneskers muligheder for trivsel gennem viden om nervesystemets tilstande og stressens neurobiologiske mekanismer.
Målgruppe: fagpersoner, der arbejder med forebyggelse, behandling, pleje, rehabilitering og fremme af fysisk og psykisk sundhed.
Varighed: 2 hele dage, kl. 10:00 – 16:00.
Sted: Hos jer.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Undervisningsform: Oplæg, dialog, refleksioner og neuroregulatoriske øvelser.
Underviser: Karen Johanne Pallesen, sundhedsforsker (PhD), neurobiolog (cand. scient.), underviser på PhD-skolen ved Aarhus Universitet, Hammel Neurocenter, Folkeuniversitetet, arbejdspladser m.fl., selvstændig stresscoach og kropsterapeut.
Beskrivelse
Dag 1
Første dag etablerer stressforskningen som et tværfagligt felt forankret i sundhedsvidenskab, psykologi, evolutionsbiologi og neurovidenskab. Der introduceres centrale mekanismer i stressens neurobiologi, herunder interoceptiv bearbejdning, intrinsisk neural aktivitet og hjernens forudsigelsesbaserede regulering.
Den usunde stress beskrives som en voldsom eller langvarig tilstand af emotionel og fysiologisk uligevægt, med fokus på stressrelaterede forskydninger mellem restituerende og defensive neurologiske tilstande og de afledte konsekvenser for mental funktion, relationskompetence og neuroaffektiv regulering. Der inddrages også mekanismer, hvormed langvarige belastninger kan konsolidere dysfunktionelle reguleringsmønstre.
Dag 2
Anden dag tematiserer progressionen fra akut stress til fysiologisk dysfunktion, symptomudvikling og sygdom. Vi gennemgår neuroendokrine og immunologiske konsekvenser af kronisk sympatisk autonom dominans, herunder langvarigt forhøjede stresshormoner, inflammatoriske processer, ændret neuroplasticitet og reduceret neurogenese. Dagens fokus omfatter stressens rolle i udviklingen af angst, depression, hjerte-karsygdomme, metaboliske forstyrrelser, autoimmune processer og funktionelle lidelser.
Herefter introduceres evidensbaserede regulerings- og interventionsmetoder. Vi undersøger, hvordan klassiske psykologiske tilgange kan suppleres med kropsligt forankrede interventioner, såsom afspænding, somatisk regulering, åndedrætsterapi og meditative praksisser, der målrettet understøtter autonom balance, interoceptiv kapacitet og stressresiliens. Teori integreres med demonstrationer og praksisøvelser.
Kurset afslutter med fælles overvejelser omkring hvordan den neurobiologisk og somatisk funderede stressforståelse kan styrke kliniske, terapeutiske, pædagogiske og organisatoriske indsatser og danne basis for mere præcise, effektive og resiliensfremmende behandlings- og forebyggelsesstrategier.
Stressvidenskab (1 dag)
Stressvidenskab præsenterer den nyeste viden om stress og giver deltagerne et solidt fagligt fundament, som kan omsættes til stressforebyggende praksis.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Undervisningsform: Oplæg, dialog og øvelser.
Beskrivelse
Få viden om stressens forankring i nervesystemet og påvirkning af vores velbefindende, mentale klarhed, kognitive præstationer, relationskompetencer og helbred, samt teori og neuroregulatoriske øvelser, som skaber balance i nervesystemet.
Neurovidenskaben har de seneste 25 år markant udvidet vores forståelse af hjernen, kroppen og vores samlede funktion. Denne viden giver et mere præcist billede af, hvordan stress opstår og sætter sig i velbefindende, tænkning, relationer og helbred. For behandlere, klinikere og andre fagprofessionelle giver det et stærkt fundament for at forstå trivsel og mistrivsel på et dybere niveau og at skabe de bedste betingelser for udvikling af resiliens.
Denne temadag udfolder, hvordan nervesystemet omsætter indre og ydre belastninger til enten regulering eller dysregulering – og hvilke konsekvenser dette har for vores adfærd og sundhed. Målet er at forstå “nervesystemets logik”: hvorfor nogle tilstande skaber ro og robusthed, mens andre fører til sårbarhed og symptomer.
Ud fra denne forståelse perspektiverer vi til, hvad stressforebyggelse egentlig betyder. Deltagerne introduceres til teori og praktisk udførelse af øvelser, der skaber autonom balance, stabiliserer nervesystemet og styrker en resilient grundtilstand.
Afslutningsvis forholder vi os til, hvordan neurobiologisk viden kan anvendes i terapeutiske, kliniske og forebyggende sammenhænge.