Kontakt tlf. +45 26 79 74 07 / info@synergia.dk
Formål: At klæde medarbejdere på med viden og værktøjer til at håndtere og forebygge usund stress.
Målgruppe: Medarbejdere.
Deltagerantal: Ingen øvre grænse.
Varighed: 4 timer inkl. pauser.
Form: Oplæg, dialog, refleksionsøvelser og kropsbaserede øvelser.
Tid og Sted: Efter nærmere aftale.
Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, sundhedsforsker (PhD), underviser på PhD skolen ved Aarhus Universitet i The science of stress and resilience, underviser på folkeuniversitetet i God vejrtrækning: En vej til mental sundhed og Den stressede hjerne: Fra stress til resiliens, kronikør og debattør.
Materiale: Undervisningsmateriale inkl. guidelines til øvelser.
Kronikker af Karen Johanne Pallesen:
Kronik: Seks klassiske misforståelser om stress og stresssymptomer (2024).
Kronik: Arbejdspladser bør gøre forebyggelse af stress til en naturlig del af arbejdskulturen (2023)
Beskrivelse
Viden om hjernens og nervesystemets funktioner er en ofte overset nøgle til succes, når vi ønsker at få kontrol over stress. I arbejdspladsers bestræbelser på at mindske stressbelastninger og stressrelateret sygefravær er det en god ide at lade denne form for viden indgå sammen med effektive øvelser til at forebygge og mindske stress.
Resultaterne er større velbefindende, forbedret funktionalitet, trygge og stærke samarbejder og et bedre helbred.
Og det bedste: medarbejderne kan tage disse gevinster med sig hjem.
Del 1. Kroppsyke: oplevelsen af stress og stresssymptomer – stressmekanismer – stressrelaterede sygdomme
Temadagen indledes med en definition af stress og et bredt indblik i stressens stærke indvirkning på vores velbefindende, funktionalitet og helbred, herunder hvordan reaktioner på stress er vævet sammen med vores følelser og individuelle erfaringsverden, og hvordan det går til, at man kan blive alvorligt syg af langtidsstress.
Del 2. Psykologisk tryghed: individets stress – teamets stress – co-regulering
Del 2 har fokus på stressens manifestationer i de sociale interaktioner på arbejdspladsen. Det belyses, hvordan kroppens stress-systemer påvirker vores evner til at udtrykke os og aflæse hinandens kommunikation, herunder hvordan stress “smitter” og vanskeliggør frugtbare og konstruktive samarbejder.
Del 3. Kalibrering: kom på forkant med stressen med nye vaner
Vi tager et overordnet blik på veje ind i kroppens stress-systemer og ser på både velkendte og nyere metoder, som vi kan indbygge i hverdagens rutiner for at opbygge en stressbuffer og optimere vores funktionalitet og trivsel.
Afsluttende opsummeres kursets hovedpointer og der gives tid til spørgsmål og feedback.
CVR 43038486
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.