Stress er en tilstand af emotionel og fysisk ubalance, der opstår når nervesystemet opfanger forandringer i det indre eller ydre miljø, og samtidig et signal, som kalder på en reaktion. 

Nervesystemet er fra naturens side konstant i færd med at skanne det ydre og indre miljø for forandringer, som kan indebære potentiel fare. Dette arbejde sker gennem løbende identifikation og matching af forandringer med de erfaringer, som nervesystemet allerede “har liggende” i form af . Når en forandring viser sig at indebære en reel fare, kan det være afgørende, at vi reagerer lynhurtigt. Derfor har evolutionen besluttet, at vores reaktioner på stress kan foregå uden for vores bevidste erkendelse. Når vi oplever angst i harmløse situationer, er det ud fra devisen better safe than sorry. 

I nutidens højteknologiske samfund er forandringer langt hyppigere og oftere harmløse, end i den lange periode i menneskets evolution, hvor den ubevidste strategi udvikledes. Vores nervesystem har ikke haft tid til at tilpasse sig den ret radikale forandring til et moderne samfunds forandringshastighed. Vi bliver i bogstavelig forstand nervevrag af den konstante opdatering og tilpasning. Dette er den grundlæggende årsag til den stressepidemi, som eksploderer omkring os i disse år. 

Stresssymptomer og stressrelaterede sygdomme opstår, når kroppen og psyken holdes i et konstant alarmberedskab og domineres af den såkaldte kamp-flugt eller mobiliseringsreaktion, som ofte sættes lig med stress. Dette er en misforståelse, for kamp-flugt er blot en reaktion på stress. Kamp-flugt er en energikrævende reaktion, og dertil kan de forhøjede niveauer af stresshormoner, især kortisol, skabe patologiske tilstande i kroppen. En kritisk konsekvens er inflammation, som giver gode betingelser for udvikling af en lang række psykiatriske og kropslige sygdomme. 

Det har altså stor betydning for vores trivsel, hvordan vi reagerer på stress, og det er netop her vi kan blive bedre til stress. Gennem indsigt i egne krop-psyke mekanismer kan vi nemlig træne nervesystemet til at undgå at mobiliseringen/kamp-flugt reaktionen automatisk kommer til at dominere vores tilstand og slide på vores helbred.  

Vi kan altså blive gode til stress gennem indsigt i vores egen krop-psyke mekanismer. Når vi bliver fortrolige med stressens biologi, kan vi dels forstå vigtigheden af at skabe pauser til rekreation, og vi kan også bedre lære at regulere vores nervesystem. 

Læs mere om reaktioner på stress.