Når krop og psyke mødes: Neurobiologiske redskaber til moderne liv og praksis
Et fælles neurobiologisk fundament til at forstå og regulere mentale og kropslige tilstande i praksis.
Sprog: Dansk eller engelsk.
Undervisningsform: Oplæg, dialog, refleksioner og neuroregulatoriske øvelser.
Beskrivelse
Mange fagprofessionelle oplever et stigende behov for et fælles sprog for, hvordan krop, nervesystem og psyke hænger sammen. I praksis overses kroppens rolle ofte, hvilket skaber blinde vinkler i både pædagogik, behandling, omsorg og socialfagligt arbejde.
Denne temadag præsenterer den nyeste forskning i, hvordan nervesystemet skaber og regulerer symptomer, adfærd og mentale tilstande. Neurobiologien viser tydeligt, at mental sundhed og trivsel ikke kan forstås uden indsigt i det autonome nervesystem, vejrtrækning, interoception og sociale reguleringsprocesser.
Temadagen bygger bro mellem viden og praksis og giver deltagerne:
• et fysiologisk fundament for forståelsen af symptomer og adfærd
• et fælles sprog for nervesystemets betydning for trivsel og relationer
• indsigt i, hvordan fysiologi påvirker mental klarhed og regulering
• praksisnære redskaber til reguleringsorienteret pædagogisk og fagprofessionelt arbejde
Vi udfolder både evolutionære og neurobiologiske perspektiver på stress og viser, hvordan kroppen ofte reagerer før tankerne, hvordan ubalance opstår over tid, og hvorfor moderne arbejds- og læringsmiljøer let overstimulerer nervesystemet.
Dagen kombinerer oplæg, refleksion og kropsbaserede øvelser med fokus på åndedræt, interoception og relationel regulering som centrale mekanismer for stabilitet, nærvær og bedre mentale tilstande.